Danske maler og illustrator, Kicki Vibe, har lavet en serie af tre malerier som hun gik med til at lave til limited edition prints på smukt akvarelpapir. De tre motiver kommer i begrænset antal, 30 stk, og er signeret og nummereret. “Baby Eskimo” er inspireret af hendes lille niece, og debatten omkring eskimoer i det danske samfund. Titler popper op i hendes hoved imens hun arbejder med motiverne - og vi synes det skaber sjove og skæve fortællinger. Sammensæt med de to andre motiver “slip de små træer løs” og “skyblomster” i samme skønne farvenuancer. Måler 30x40 cm, trykt på 180g struktureret papir, kommer uden ramme.